{"id":9573,"date":"2026-07-05T17:35:46","date_gmt":"2026-07-05T15:35:46","guid":{"rendered":"https:\/\/amaelle.life\/?p=9573"},"modified":"2026-07-05T20:04:32","modified_gmt":"2026-07-05T18:04:32","slug":"fred-begynder-med-dig-om-hab-fredsstiftere-og-sma-valg-der-forandrer-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/amaelle.life\/da\/fred-borjar-med-dig-om-hopp-fredsivrare-och-sma-val-som-forandrar-varlden\/","title":{"rendered":"Fred begynder med dig \u2013 om h\u00e5b, fredsstiftere og sm\u00e5 valg, der forandrer verden"},"content":{"rendered":"

L\u00e6setid: cirka 10 minutter \u00b7 Bl\u00f8d s\u00f8ndag \u2013 Forelsket<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er let at tro, at verden kun bliver m\u00f8rkere. Nyhedsstr\u00f8mmen er bygget til at fange vores opm\u00e6rksomhed, og intet fanger opm\u00e6rksomheden som fare. Men hvis vi ser ud over overskrifterne og tager et l\u00e6ngere perspektiv, tegner et andet billede sig: en verden, der \u2013 trods alt, trods tilbageslag, trods krige, der stadig er i gang \u2013 langsomt bev\u00e6ger sig mod mere fred, mere samarbejde og mere menneskelighed end nogensinde f\u00f8r i menneskets historie.<\/p>\n\n\n\n

Denne artikel handler om netop det. Om hvorfor fred er s\u00e5 meget mere end frav\u00e6r af krig. Om de mennesker, der har dedikeret deres liv til fredens sag. Om Nobels Fredspris og hvorfor den stadig betyder noget. Og frem for alt: om hvorfor fred ikke er noget, der kun skabes i forhandlingsrum i Gen\u00e8ve eller Oslo, men noget, der starter ved dit eget k\u00f8kkenbord, i dine valg, i din kost, i dine rejser og i hvordan du m\u00f8der menneskerne omkring dig.<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed over frygt. Det er d\u00e9r, det hele begynder.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor fred er vigtigere end vi tror<\/h2>\n\n\n\n

Fred er ikke bare ingen v\u00e5ben. Forskere skelner mellem negativ fred<\/em> \u2013 frav\u00e6ret af vold \u2013 og positiv fred<\/em>Tilstedev\u00e6relsen af retf\u00e6rdighed, tillid, velfungerende institutioner og relationer, hvor mennesker kan trives. Det er den positive fred, der opbygger samfund.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r der er fred, sker der noget n\u00e6sten magisk. B\u00f8rn g\u00e5r i skole i stedet for at flygte. Marker dyrkes i stedet for at blive udvundet af minedrift. Handel, kultur, forskning og venskab flyder p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser. \u00d8konomer har beregnet, at vold og konflikt koster verden tusindvis af milliarder dollars hvert \u00e5r \u2013 ressourcer, der i fredstid kunne g\u00e5 til sundhedspleje, uddannelse, ren energi og alle de ting, der g\u00f8r livet rigere.<\/p>\n\n\n\n

Men fred er ogs\u00e5 noget indre. De, der b\u00e6rer p\u00e5 bekymring, bitterhed eller frygt, har sv\u00e6rt ved at skabe fred omkring sig. De, der dyrker indre fred, tilgivelse og taknemmelighed, spreder den videre \u2013 til deres familie, arbejdsplads, samfund og i forl\u00e6ngelse heraf verden. De to er forbundet. Verdensfred er summen af milliarder af menneskers indre tilstande og daglige valg.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e5r faktisk i den rigtige retning. <\/h2>\n\n\n\n

Her er hvad der sj\u00e6ldent rammer overskrifterne: Gennem \u00e5rhundreder og \u00e5rtier er menneskeheden blevet dramatisk mere fredelig.<\/p>\n\n\n\n

Vold er historisk set faldet.<\/strong> Forskere som Steven Pinker har vist, at risikoen for at d\u00f8 en voldelig d\u00f8d er lavere i dag end p\u00e5 n\u00e6sten noget andet tidspunkt i historien. Middelalderens Europa havde mordrater, der var ti gange h\u00f8jere end i dag. Krige mellem stormagter \u2013 som har karakteriseret n\u00e6sten alle generationer i \u00e5rhundreder \u2013 er ikke blevet udk\u00e6mpet direkte mellem atommagter siden 1945.<\/p>\n\n\n\n

Atomv\u00e5ben er blevet f\u00e6rre.<\/strong> P\u00e5 h\u00f8jdepunktet af den kolde krig i 1980'erne var der over 60.000 atomv\u00e5ben i verden. I dag er antallet nede p\u00e5 omkring en sjettedel af det, takket v\u00e6re nedrustningsaftaler som START og et globalt normskifte. Der er lang vej at g\u00e5, men retningen er klar.<\/p>\n\n\n\n

Fredsaftaler virker \u2013 oftere end vi tror.<\/strong> Langfredagsaftalen fra 1998 afsluttede \u00e5rtiers blodig vold i Nordirland; i dag vokser en generation op i Belfast, som aldrig oplevede "urolighederne". Fredsaftalen i Colombia i 2016 afsluttede verdens l\u00e6ngstvarende borgerkrig p\u00e5 det tidspunkt, og pr\u00e6sident Juan Manuel Santos blev tildelt Nobels Fredspris for den. Etiopien og Eritrea sluttede fred i 2018 efter tyve \u00e5rs fastfrossen krig \u2013 familier adskilt i \u00e5rtier kunne pludselig ringe til hinanden igen. Og s\u00e5 sent som i juni 2026 blev der underskrevet et memorandum om forst\u00e5else mellem USA og Iran i Schweiz med v\u00e5benhvile og \u00e5bning af handelsruter \u2013 skr\u00f8beligt, ja, men endnu et eksempel p\u00e5, hvordan selv de vanskeligste konflikter i sidste ende finder vej til forhandlingsbordet snarere end til slagmarken.<\/p>\n\n\n\n

Europa er i sig selv et fredsprojekt.<\/strong> Det er let at glemme, men EU blev f\u00f8dt fra ruinerne af to verdenskrige med \u00e9t enkelt form\u00e5l: at g\u00f8re krig mellem Frankrig og Tyskland "ikke bare ut\u00e6nkelig, men materielt umulig." Det lykkedes s\u00e5 godt, at EU modtog Nobels Fredspris i 2012. Lande, der har v\u00e6ret i krig med hinanden i tusind \u00e5r, deler nu en valuta, gr\u00e6nser og studerende.<\/p>\n\n\n\n

Demokrati og samarbejde har spredt sig.<\/strong> For hundrede \u00e5r siden var demokratier en h\u00e5ndfuld. I dag lever n\u00e6sten halvdelen af verdens befolkning i en eller anden form for demokrati, og demokratier g\u00e5r n\u00e6sten aldrig i krig med hinanden. FN har, p\u00e5 trods af alle sine mangler, givet verden et sted, hvor 193 lande taler i stedet for at skyde \u2013 og fredsbevarende styrker har hjulpet snesevis af konflikter med at k\u00f8le ned.<\/p>\n\n\n\n

Tilbageslag findes absolut. Ukraine, Mellem\u00f8sten, Sudan minder os om, at fred aldrig er en given ting. Men tilbageslagene er afvigelser fra en tendens \u2013 ikke selve tendensen. Det er v\u00e6rd at holde fast i.<\/p>\n\n\n\n

Fredsstifterne \u2013 de mennesker, der viste vejen<\/h2>\n\n\n\n

Bag hvert skridt mod fred st\u00e5r mennesker af k\u00f8d og blod, som n\u00e6gtede at acceptere, at vold var uundg\u00e5elig. Her er nogle af dem, der forandrede verden:<\/p>\n\n\n\n

Mahatma Gandhi (1869\u20131948)<\/strong> viste at et imperium kunne besejres uden en eneste kanon. Hans satyagraha<\/em> \u2013 \u201dsandhedens magt\u201d \u2013 var baseret p\u00e5 ikkevold, civil ulydighed og en urokkelig tro p\u00e5 modstanderens menneskelighed. Saltmarchen i 1930, hvor han gik 380 miles for at trodse den britiske saltskat, blev et symbol, der inspirerede frihedsbev\u00e6gelser verden over. Han blev nomineret til Nobels Fredspris fem gange, men modtog den aldrig \u2013 noget Nobelkomit\u00e9en senere \u00e5bent fortr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Martin Luther King Jr. (1929\u20131968)<\/strong> bragte Gandhianske metoder til USA og ledte borgerrettighedsbev\u00e6gelsen med dr\u00f8mmen om et samfund, hvor folk blev bed\u00f8mt ud fra deres karakter, ikke deres hudfarve. Han modtog Nobels Fredspris i 1964, den yngste modtager til dav\u00e6rende tid. Hans budskab \u2013 at m\u00f8rke aldrig kan fordrive m\u00f8rke, kun lys kan g\u00f8re det \u2013 er m\u00e5ske mere relevant end nogensinde.<\/p>\n\n\n\n

Nelson Mandela (1918\u20132013)<\/strong> tilbragte 27 \u00e5r i f\u00e6ngsel og kom ud uden bitterhed. I stedet for h\u00e6vn valgte han forsoning, og sammen med FW de Klerk afskaffede han apartheid uden den borgerkrig, som hele verden frygtede. De delte fredsprisen i 1993. Mandela legemliggjorde Ubuntu-filosofien: Jeg er, fordi vi er<\/em> \u2013 ideen om, at min menneskelighed er sammenflettet med din. Medmenneske<\/strong>, ikke anti-menneskelig.<\/p>\n\n\n\n

Dag Hammarskj\u00f6ld (1905-1961)<\/strong>, svenskeren, der blev FN's generalsekret\u00e6r og d\u00f8de i embedet under fredsbevarende operationer i Congo. Han modtog fredsprisen posthumt i 1961 \u2013 den eneste gang, dette er sket. Hans dagbog Vejskilte<\/em> viser en mand, for hvem ydre fredsarbejde og indre \u00e5ndelig s\u00f8gen var den samme rejse. "Den l\u00e6ngste rejse er rejsen indad," skrev han.<\/p>\n\n\n\n

Alva Myrdal (1902\u20131986)<\/strong>, en anden svensker, viede \u00e5rtier til nedrustningsforhandlinger og modtog fredsprisen i 1982 for sit utr\u00e6ttelige arbejde mod atomv\u00e5ben. Hun viste, at st\u00e6dighed ved forhandlingsbordet kan v\u00e6re lige s\u00e5 modigt som alt andet.<\/p>\n\n\n\n

Moder Teresa (1910\u20131997)<\/strong> modtog prisen i 1979 for sit arbejde blandt Calcuttas fattigste, med ordene om, at fred begynder med et smil. <\/p>\n\n\n\n

Desmond Tutu (1931\u20132021)<\/strong> ledede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission og l\u00e6rte verden, at forsoning kr\u00e6ver sandhed, ikke glemsel. <\/p>\n\n\n\n

Wangari Maathai (1940\u20132011)<\/strong> I 2004 blev hun den f\u00f8rste afrikanske kvinde til at modtage prisen \u2013 for tr\u00e6plantning, fordi hun forstod, at milj\u00f8, fattigdom og fred h\u00e6nger sammen. <\/p>\n\n\n\n

Leymah Gbowee<\/strong> organiserede liberianske kvinder \u2013 kristne og muslimer sammen \u2013 som brugte fredelige sit-ins til at tvinge en afslutning p\u00e5 en borgerkrig, og som modtog prisen i 2011.<\/p>\n\n\n\n

Malala Yousafzai<\/strong> blev skudt af Taliban, fordi hun ville g\u00e5 i skole \u2013 og reagerede ved at blive verdens f\u00f8rende stemme for pigers uddannelse. I en alder af 17 \u00e5r blev hun i 2014 den yngste modtager af Nobels fredspris i historien. Hendes ord er: \u00e9t barn, \u00e9n l\u00e6rer, \u00e9n bog og \u00e9n pen kan \u00e6ndre verden.<\/p>\n\n\n\n

Og listen forts\u00e6tter med at vokse. <\/p>\n\n\n\n

I 2024 gik prisen til Nihon Hidankyo<\/strong>, de japanske atombombeoverlevere, som i n\u00e6sten 80 \u00e5r har vidnet om, hvorfor atomv\u00e5ben aldrig m\u00e5 bruges igen. <\/p>\n\n\n\n

I 2025 blev den tildelt den venezuelanske demokratifork\u00e6mper Maria Corina Machado.<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Fredens fakkel forts\u00e6tter med at rejse, generation efter generation.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Nobels fredspris \u2013 Dynamitkongens gave til freden<\/h2>\n\n\n\n

Ironien er velkendt: Alfred Nobel, manden der opfandt dynamit og byggede en formue p\u00e5 spr\u00e6ngstoffer, testamenterede sin rigdom til priser, der skulle hylde menneskehedens bedste. Fredsprisen \u2013 den eneste af de priser, der uddeles i Oslo, ikke Stockholm \u2013 er blevet tildelt siden 1901 til den person, der "har udf\u00f8rt det meste eller bedste arbejde for nationernes broderskab".<\/p>\n\n\n\n

Legenden siger, at Nobel blev rystet, da en fransk avis ved et uheld offentliggjorde hans nekrolog for tidligt med overskriften "D\u00f8dens k\u00f8bmand er d\u00f8d." Han s\u00e5, hvordan eftertiden ville huske ham \u2013 og valgte at skrive om hans efterm\u00e6le. Sandt eller ej: historien b\u00e6rer p\u00e5 en smuk sandhed. Det er aldrig for sent at \u00e6ndre retning. Ikke for et menneske, ikke for en verden.<\/p>\n\n\n\n

Gennem \u00e5rene er prisen g\u00e5et til R\u00f8de Kors (tre gange), FN's flygtningeorganisation, L\u00e6ger uden Gr\u00e6nser, kampagnen mod landminer, ICAN's arbejde mod atomv\u00e5ben \u2013 og til individuelle modige mennesker. Hver december minder ceremonien i Oslo os om, at verden faktisk v\u00e6lger at hylde fredsstiftere, ikke krigere. Det siger noget om, hvem vi \u00f8nsker at v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Fred starter med dig \u2013 i det sm\u00e5 og i det store<\/h2>\n\n\n\n

Og s\u00e5 det vigtigste. Det er nemt at f\u00f8le sig magtesl\u00f8s over for verdenspolitikken. Men fred bygges ikke kun ovenfra \u2013 den bygges nedefra, af milliarder af sm\u00e5 valg. Her er nogle af dem:<\/p>\n\n\n\n

Start indefra.<\/strong> Gandhi siges at have sagt, at vi skal v\u00e6re den forandring, vi \u00f8nsker at se i verden. Indre fred \u2013 gennem stilhed, natur, meditation, taknemmelighed, en morgen med en kop kaffe i stilhed \u2013 er ikke en flugt fra verden. Det er grundlaget for at kunne m\u00f8de den med k\u00e6rlighed i stedet for frygt. En person i indre balance starter ikke sk\u00e6nderier, spreder ikke had, eskalerer ikke konflikter.<\/p>\n\n\n\n

Dine ord.<\/strong> Hver dag v\u00e6lger vi mellem ord, der bygger broer, og ord, der bygger mure. I kommentarfeltet, ved middagsbordet, i trafikproppen. At lytte fuldt ud, at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l i stedet for at d\u00f8mme, at undskylde f\u00f8rst \u2013 det er fredsskabelse i miniature. Tilgivelse<\/strong> er m\u00e5ske det mest radikale fredsv\u00e6rkt\u00f8j, vi besidder, og det koster intet andet end stolthed.<\/p>\n\n\n\n

Dine valg i demokratiet.<\/strong> Stem. Altid. Demokratier kriger ikke mod hinanden, og enhver stemme for dialog, samarbejde og \u00e5benhed er en stemme for fred. Engager dig lokalt \u2013 i foreningen, skolen, landsbyr\u00e5det. Fred i det store billede starter med velfungerende lokalsamfund i det sm\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Din kost.<\/strong> Det, vi l\u00e6gger p\u00e5 vores tallerkener, er et af vores mest kraftfulde daglige valg. En mere plantebaseret kost reducerer presset p\u00e5 Jordens ressourcer \u2013 jord, vand, klima \u2013 og ressourceknaphed er en af de mest almindelige \u00e5rsager til konflikter. Klimaforskere advarer om, at t\u00f8rke og misv\u00e6kster driver fremtidige krige; hvert m\u00e5ltid, der dyrkes i stedet for at kr\u00e6ve enorme arealer med foder, er et lille bidrag til en mere fredelig planet. Desuden: at lave mad sammen og invitere nogen til bordet er \u00e6ldgammel fredsdiplomati. F\u00e5 ting forener mennesker som et f\u00e6lles m\u00e5ltid.<\/p>\n\n\n\n

Dine rejser.<\/strong> At rejse med \u00e5bne \u00f8jne er at afv\u00e6bne sine fordomme. Enhver, der har siddet ved et k\u00f8kkenbord i et andet land, delt br\u00f8d med fremmede og opdaget, at mennesker overalt \u00f8nsker det samme \u2013 tryghed for deres b\u00f8rn, mening i hverdagen, nogen at elske \u2013 kan aldrig igen se "de andre" som fjender. Turisme, udvekslingsstudier, venskabsbyer, selv sprogapps: ethvert \u00e6gte m\u00f8de p\u00e5 tv\u00e6rs af en gr\u00e6nse er en tr\u00e5d i fredens stof. Rejs langsomt, rejs nysgerrigt, rejs med respekt.<\/p>\n\n\n\n

Dit forbrug.<\/strong> Penge er en stemmeseddel. At v\u00e6lge fair vilk\u00e5r, lokalt h\u00e5ndv\u00e6rk, b\u00e6redygtige materialer og virksomheder, der behandler mennesker godt, er at stemme for den verden, vi \u00f8nsker. At reparere, sy om, passe p\u00e5 og genbruge i stedet for at smide v\u00e6k er ogs\u00e5 en slags fredsarbejde \u2013 et nej til kapl\u00f8bet om jordens ressourcer.<\/p>\n\n\n\n

Din kreation.<\/strong> Kreativitet er fredens mods\u00e6tning til \u00f8del\u00e6ggelse. Hver gang vi skaber noget \u2013 en have, et t\u00f8j, en tekst, et m\u00e5ltid, en sang \u2013 tr\u00e6ner vi de samme muskler, som fred har brug for: t\u00e5lmodighed, omsorg, evnen til at se noget vokse. Gl\u00e6den ved at skabe er i sandhed en kraft for fred.<\/p>\n\n\n\n

Din tilstedev\u00e6relse.<\/strong> Endelig, det nemmeste og sv\u00e6reste: virkelig at se de mennesker omkring sig. Naboen. Kassereren. Den nyankomne. Ubuntu igen: Det er jeg, fordi det er vi. <\/strong>Hver gang vi v\u00e6lger at se et medmenneske i stedet for en fjende, planter vi fred.<\/p>\n\n\n\n

Der er h\u00e5b \u2013 og det er du.<\/h2>\n\n\n\n

Historien viser, at fred aldrig kom af sig selv. Den er altid blevet bragt til live af mennesker, der n\u00e6gtede at give op: en advokat p\u00e5 et tog i Sydafrika, en pr\u00e6st i Montgomery, en fange p\u00e5 Robben Island, en pige i Swat-dalen, kvinder i hvidt p\u00e5 en fodboldbane i Monrovia. Ingen af dem vidste, at de ville f\u00e5 succes. De startede alligevel.<\/p>\n\n\n\n

Verden er ikke f\u00e6rdig. Men den bev\u00e6ger sig \u2013 langsomt, i forandring, med tilbageslag og gennembrud \u2013 mod noget bedre. F\u00e6rre mennesker d\u00f8r i krig i dag end i n\u00e6sten hele menneskehedens historie. Flere b\u00f8rn g\u00e5r i skole, flere lande taler med hinanden, flere mennesker end nogensinde er overbeviste om, at konflikter b\u00f8r l\u00f8ses med ord.<\/p>\n\n\n\n

Og den bev\u00e6gelse best\u00e5r af os. Af hver morgenmad vi deler, hver tilgivelse vi giver, hver stemme vi afgiver, hver rejse vi tager med et \u00e5bent hjerte, hvert fr\u00f8 vi s\u00e5r i haven og i hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Fred er ikke en fjern dr\u00f8m, som andre vil forhandle for os. Fred er en vane. En daglig praksis. Et valg, vi tr\u00e6ffer igen og igen, i sm\u00e5 og store sammenh\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Start i dag. Start sm\u00e5t. Start med dig selv.<\/p>\n\n\n\n

Skab k\u00e6rlighed.<\/em><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6setid: cirka 10 minutter \u00b7 Bl\u00f8d s\u00f8ndag \u2013 Forelsket Det er nemt at tro, at verden kun bliver m\u00f8rkere. Nyhedsfeedet er bygget til at fange vores opm\u00e6rksomhed, og intet fanger opm\u00e6rksomheden som fare. Men hvis vi l\u00f8fter blikket fra overskrifterne og tager et l\u00e6ngere perspektiv, tegner et andet billede sig: en verden, der\u2026<\/p>","protected":false},"author":5196,"featured_media":9576,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"advanced_seo_description":"","jetpack_seo_html_title":"","jetpack_seo_noindex":false,"jetpack_seo_schema_type":"","_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"page_builder":"","_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[51],"tags":[],"class_list":["post-9573","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-soft-sondag"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/amaelle.life\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/Redigera-denna-bild-med-foljande-instruktion_-remove-world-peace.png","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9573","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5196"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9573"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9573\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9574,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9573\/revisions\/9574"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9576"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9573"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9573"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/amaelle.life\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9573"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}