For de fleste svenskere er der noget helt særligt ved midsommeraften i Sverige. Ikke bare fordi det er en af årets længste dage, eller fordi jordbærrene endelig smager, som de skal. Det er noget dybere end det. Det er, som om hele landet tager en kollektiv indånding, lægger det tunge fra sig og vælger bare at – være.
Det er frihed i sin reneste form.
I år fejrer jeg ved Vänern
I år pakkede vi autocamperen sammen med min lillebror og hans familie og kørte mod Ekenäs ved Vänern. Med mig har jeg selvfølgelig Pu og Noa, mine to hvide, fluffy ledsagere, der aldrig går glip af et eventyr. Pu tager det hele med sin sædvanlige ro og værdighed. Noa løber rundt, som om midsommer var opfundet kun til ham, hvilket det måske var.
Vättern er en af Sveriges mest storslåede søer – dybblå, klar og med en horisont, der minder dig om, at verden er stor, og livet er kort og smukt. At fejre midsommer her, med glitrende vand og svajende birketræer, føles som at være præcis, hvor du skal være.
Sådan fejrer vi i Sverige
Midsommer fejres altid fredagen tættest på den 24. juni – midsommeraften – og er en af vores mest elskede helligdage. Traditionerne er gamle og levende på samme tid.
Midsommerstangen bliver rejst om eftermiddagen, klædt i birkeblade, blomster og kranse. Så danser vi rundt om den — selv dem af os, der ikke rigtig danser. "De små frøer..." er obligatorisk, uanset alder. Det er et af de få øjeblikke i livet, hvor alle ser lige glade og glædesfyldte ud, sammen.
Blomsterkransen er en anden tradition, der lever videre. Vi plukker syv slags vilde blomster og fletter dem til en krans, som vi bærer på hovedet. Ifølge folketroen vil en ugift kvinde, der lægger sine syv blomster under sin pude på midsommeraften, drømme om sin kommende mand. Jeg lægger i stedet min krans på Pus hoved – han er måske mere modtagelig for magi.
Maden er en af de bedste. Den klassiske midsommermad ser nogenlunde sådan her ud:
- Nye kartofler med dild og smør — friskhøstede, tilberedt lige tilpas med dild i vandet
- Matjes-sild fra ABBA (andre sild gyder til andre helligdage: sennepssild, løgsild osv.)
- Cremefraiche og purløg
- Om aftenen griller vi, helst over åbent bål.
- Og så— jordbær. Med flødeskum. Der er ingen sommer uden dem.
Personligt kan jeg godt lide at blande lidt mere livlighed ind på bordet: friske krydderurter, blomsterdekorationer, måske en rå sommersalat med alt det bedste, haven og naturen har at byde på lige nu.
Sange og fællesskab er en del af midsommer. Vi synger sammen — Helan går, klassiske svenske julesange, børnesange omkring midsommerstangen — og det er et af de få tidspunkter, hvor alle er med, uanset alder. Det er stemmen, latteren og fællesskabet, der er magien. Ikke det, der er i glasset.
Magien ved midsommernatten
I Sverige er det næsten ikke mørkt på midsommeraften. Himlen skifter mellem lyserød, gylden og blå i en evig tusmørke, der aldrig helt lægger sig. Det er et af de smukkeste naturfænomener, vi har, og det giver aftenen en drømmende, næsten magisk kvalitet.
Måske er det derfor, at Sankt Hans Nat altid forbindes med kærlighed, møder og lidt af det overnaturlige. I folketroen var natten fuld af hekseri – feer dansede ved vandløb, og hvis man lytter opmærksomt ved et vejkryds omkring midnat, kan man høre fremtiden.
Hvor stammer traditionen fra?
Midsommer er en af Europas ældste traditioner og har sine rødder i forhistorisk tid, længe før kristendommen kom til Norden. Solhverv – årets længste dag – var en af de vigtigste begivenheder i bondesamfundets kalender. Bål blev tændt på høje steder for at skræmme onde ånder væk og byde sommerens kraft velkommen. Folk bad om en god høst, et godt helbred og frugtbarhed.
Sankt Hans-pælen menes at være kommet til Sverige fra kontinentet i middelalderen, muligvis fra Tyskland eller Holland. Den blev kombineret med ældre nordiske traditioner og blev den fejring, vi kender i dag.
I lang tid forsøgte kirken at forbinde festen med Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni – deraf det tyske navn. Sankt Johannes' aften — men folkefesterne levede deres eget liv, uanset hvad.
Fejres lignende helligdage i andre lande?
Ja — solhverv blev fejret i hele den antikke verden, og mange af disse traditioner har overlevet:
Finland fejrer Midsommer med den samme kærlighed som os — men med en ekstra dosis sauna, sø og ild. Midsommerbål er mere centralt i Finland end i Sverige.
Danmark og Norge har deres egne versioner af midsommer og midsommerfejringer med bål og dans.
Letland og Litauen holder Jani respektive Joninės — intense naturfester med kranse, bål og sang, der varer hele natten. Baltikum tager solhverv alvorligt.
Polen har Kupały-nat — en smuk tradition, hvor piger placerer blomsterguirlander med lys på vandet og lader dem flyde væk. Den, hvis guirlande svømmede længst, var heldig i kærlighed.
Spanien, Portugal og Frankrig fejrer San Juan med bål, fyrværkeri og en folkefestival i juni. I Valencia hopper folk over bålet for held og lykke.
England har Stonehenge — tusindvis af mennesker samles ved solhverv for at se solen stå op mellem stenene, ligesom for fire tusind år siden.
Det, der forener alle disse traditioner, er det samme: ærbødigheden for lyset. Følelsen af, at liv, natur og fællesskab hører sammen.
For mig minder midsommer mig om…
Uanset hvordan vi fejrer – ved Vänern i en autocamper, i et sommerhus, på en altan med jordbær og lækker chokolade – handler midsommer stort set om det samme.
At stoppe.
At være sammen med dem, man elsker.
At lade naturen minde os om, at vi er en del af noget meget større.
For mig handler Free Friday netop om det – friheden til at vælge tilstedeværelse. Ikke at haste fremad, men rent faktisk lande i nuet.
I går landede jeg ved Vänern, med udsigt over vandet, en lille sommersvømmetur, med min familie omkring mig og to hvide hunde i græsset.
Det er mere end nok.
Et kram fra mig, Maria 🌸
Fortæl os venligst om din fest, jeg læser alt ...
#FriFredag #Ffri fredag #Mmidsommer #Mmidsommeraften #Svensk Sommer #Vänern #Ekenäs #Mautocamper #NordicLife #Freedom #AmaelleLife 1TPKreativitet#Kreativitet