Der er noget særligt ved aktiemarkedet i juli. De normalt tætte overskrifter bliver færre, de kurver, der normalt hopper rundt, flader ud, og hele stemningen på markedet skifter til noget mere roligt. Jeg har fulgt dette mønster år efter år, og det slår mig hver gang, hvor forudsigeligt det faktisk er. Ingen har mistet interessen for aktier. Aktiemarkedet er simpelthen sat farten ned, ligesom en by i juli, når alle de faste ansigter er på landet.
Forklaringerne er overraskende banale, når man først dykker ned i dem.
Fondsforvaltere og store virksomhedshandlere holder ferie ligesom alle andre. Det er let at glemme, at markedet ikke er en upersonlig maskine, men en samling af mennesker, der træffer beslutninger, og disse mennesker har også brug for at hvile sig. Færre store aktører i spil betyder færre store prisbevægelser.
I mellemtiden er kvartalsrapporterne allerede kommet og gået. De fleste virksomheder rapporterede i april og maj, og den næste bølge af nyheder forventes først i august. Juli vil således være et hul i informationsstrømmen, en pause hvor der simpelthen ikke er meget nyt at reagere på.
Så er der det gamle aktiemarkedsordsprog, sælg i maj og gå væk, som lever videre af en grund. Det er ikke en eksakt videnskab, men mønsteret gentager sig med overraskende vedholdenhed år efter år. Investorer reducerer deres risiko forud for sommeren, ofte af samme grund som alle andre: de vil slappe af uden at skulle holde øje med en skærm.
Resultatet er et marked, der trækker vejret langsommere i et par uger. Ikke dødt, bare stille på en måde, der faktisk er ret pæn at observere.
Lektioner jeg bærer med mig
Det, der fascinerer mig mest ved dette mønster, er, hvor godt det afspejler noget, jeg også forsøger at leve efter i Amaelle. Et stabilt fundament handler ikke om altid at være i bevægelse. Det handler om at være i stand til at genkende, hvornår stilhed faktisk er det rigtige skridt, og stole på det i stedet for at være bekymret over stilheden.
En rolig periode er en fase, ikke et stop. Alt behøver ikke at ske på samme tid for at det kan tælle som fremadrettet bevægelse. De, der forventer aktivitet 24/7, kan nemt blive rastløse af en rolig periode, og den rastløshed fører ofte til beslutninger baseret på utålmodighed snarere end fakta.
Så når juli føles begivenhedsløs, både på aktiemarkedet og i mine egne projekter, vælger jeg at se den som præcis, hvad den er: en pause, som markedet og livet selv tager med jævne mellemrum. Ikke et problem, der skal løses, men en tilstand, der får lov til at eksistere.
Det kan så være ekstra dejligt at have masser af tid til lange hundeture med en dejlig tirsdagssnor, som du finder her.
Generel begrundelse om markedets sæsonbestemte mønstre, ikke rådgivning om dine egne investeringer.
Et skub fremad fra mig, Maria.