I tolv år har jeg været en del af Marieborg Quilters – og alligevel har jeg ikke været der hele tiden. Der er dem, der har været der endnu længere, som husker dengang det her bare var et par symaskiner. To gange om året, sommer og vinter, samles vi, ofte på Marieborgs Folkhögskola, og forvandler gymnastiksalen til noget helt andet.
Bord efter bord er dækket op i lange rækker. Masser af stole, deres egne symaskiner på plads, og allerede den første aften er bordene fyldte – stof, trådspoler, nogens halvfærdige quilt spredt ud over både deres eget bord og naboens. Ingen er stressede. Det er fem dage, hvor tid måles i, hvor langt man er nået med sit arbejde, ikke i tiden.
Det, der gør det specielt, er ikke stedet eller maskinerne. Det er alle de mange års akkumuleret viden i rummet. En person, der har været der i femten eller tyve år og ved præcis, hvordan man løser en vanskelig detalje. En anden person, der kommer for første gang og bliver taget godt imod. Der bliver brygget kaffe, nogen holder styr på, hvis tur det er, nogle har bagt en kage og tilbyder. Og midt i alt dette — ægte, hyggelige samtaler. Den slags, der kun kommer, når dine hænder er travlt optaget, og ingen behøver at have øjenkontakt for at tale om livet.
En af dagene har vi ”Vis og fortæl”, det er et sandt højdepunkt at se alt det smukke, der er blevet skabt, siden vi sidst mødtes.
Denne sommers runde, Sy-lan 2026, finder sted den 25.-29. juni. I en stor sal, det samme fællesskab, der er vokset gennem årene, forskellige mennesker i rummet – og nye tæpper, der venter på at blive skabt.
Hvor syr og kreerer du? Ved køkkenbordet, i dit eget syværelse eller midt i stuen med bunker af stof på sofaen? Eller tager du også hjemmefra og møder andre for at sy? Fortæl mig det i kommentarerne — jeg læser alt og er altid nysgerrig efter, hvor andre menneskers kreationer finder sted.
Kram fra mig, Maria.
