Nogle gange er det det uventede telefonopkald, der bringer os hjem igen – og det er præcis sådan, Kære tante begynder.
Agnès er filminstruktør, nyskilt og tilbage i Paris med sin teenagedatter, fanget i en slags stillestående hverdag, hvor hun hverken arbejder eller ser andre. Så ringer en politichef og fortæller hende, at hendes tante Colette er blevet fundet død i sit hjem i en lille by i Bourgogne, og Agnès er den eneste slægtning. Det eneste problem er, at Colette døde – og blev begravet – for tre år siden.
Den tvinger Agnès tilbage til et sted, hun troede, hun havde forladt for altid, til barndomsvenner, hun havde mistet kontakten med, og til en kasse fuld af indspillede kassettebånd, som hendes tante havde efterladt. Gennem båndene opklarer hun langsomt, hvem hendes tante egentlig var – og hvad der egentlig skete med hende. Det er en bog om familiebånd, der aldrig helt slipper, om hemmeligheder, der fører dig længere, end du tror, og om at finde vej hjem ved at forstå en anden bedre.
Den franske forfatter bag bogen Valerie Perrin, som derefter udgav sin gennembrudsroman Frisk vand til blomsterne — som har solgt over 300.000 eksemplarer alene i Sverige — er blevet en af Frankrigs mest læste historiefortællere. Kære tante er hendes tredje roman og nomineret til Årets bog 2026. Perrin er kendt for sin måde at væve nutid og fortid sammen på, og for at skrive om mennesker og få dem til at virke varme, selv når deres historie er svær.
Værd at vide, inden du slår dig ned: denne er mere gådefuld og lagdelt end en let søndagsroman — Perrin væver mange tunge tråde under overfladen, og det er mysteriet og familiehistorien, der driver historien fremad snarere end det rent afslappende. Men kernen er stadig den samme som i hendes andre bøger: at blive set, at blive forstået og at finde vej tilbage til dem, du troede, du havde mistet.
Tag den med til en behagelig lænestol, helst med god tid – det er en bog, du har lyst til at læse fra start til slut.
Et skub fremad fra mig,
Maria