Det er en overskrift, jeg læste, men ikke havde forventet: Brugen af ChatGPT er på et "historisk lavpunkt", og en bevægelse, der kalder sig QuitGPT, siges at have påvirket dens popularitet.
Det gjorde mig nysgerrig, jeg havde ikke forventet den overskrift i 2026. Og alligevel – egentlig burde jeg ikke blive overrasket.
Så hvad er QuitGPT?
QuitGPT er en reaktionær bevægelse mod den udbredte brug af AI, nærmere bestemt ChatGPT. Det er ikke fordi AI er farlig – det er fordi den erstatter menneskelig tænkning, menneskelige relationer og menneskelig kreativitet på en måde, der ikke føles rigtig.
Tilhængere beder folk om at stoppe med at bruge ChatGPT – eller i det mindste om at bruge det mere gennemtænkt. At stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de bruger det, egentlig. At spørge sig selv, hvad de mister, når de giver afkald på uafhængig tænkning.
Det er et interessant mønster af modreaktion. Vi har set det før – med smartphones, med sociale medier. Teknologien eksploderer, "alle" begynder at bruge den, og så kommer en gruppe og spørger, om vi virkelig ønsker det her.
Hvorfor jeg tager det alvorligt
Det ville være nemt at afvise QuitGPT som luddisme – frygten for ny teknologi klædt i moderne klæder. Men jeg tror, det er mere kompliceret end som så.
Der er en relevant diskussion i gang om, hvad der sker med vores evne til at tænke, når vi altid har adgang til et værktøj, der tænker hurtigere og bredere, end vi gør. Hjernemuskler, der ikke bruges, atrofierer. Er det et problem, at vi holder op med at kæmpe med formuleringer, holder op med at gruble over et vanskeligt problem, holder op med at udholde den ubehagelige følelse af ikke at vide – fordi vi kan løse det på tre sekunder?
Jeg kender ikke svaret. Men spørgsmålet er legitimt.
Mit forhold til AI og hvordan det ser ud lige nu
Jeg har besluttet mig for et par principper, der fungerer for mig.
Jeg bruger AI til at udvikle mine tanker, ikke til at undgå at tænke. Det betyder, at jeg altid formulerer min egen holdning først – eller i det mindste mine egne, nogle gange halvfærdige tanker. Så bruger jeg AI til at teste dem, udfordre dem, finde huller i min argumentation. Ikke til at generere dem.
Jeg skriver altid mine egne tekster. Det er ikke en moralsk beslutning – det er en praktisk beslutning. Mine tekster lyder som mig, fordi de er mig. Hvis jeg skulle uddelegere skrivningen, ville det, der gør dem værdifulde, forsvinde.
Jeg bruger AI åbent. Hvis jeg bruger det i en kontekst, hvor det er relevant, siger jeg det. Der er ingen grund til at skjule det.
TikToks AI-opsummeringsfiasko
Det samme nyhedsbrev nævnte, at TikToks kunstige intelligens laver latterligt dårlige videoresuméer. En video fik resuméet "Samling af forskellige blåbær med forskellige toppings." Det var sandsynligvis en madlavningsvideo af en slags, men alligevel.
Det er sjovt, men det er også noget, man skal tage alvorligt. Vi bygger systemer, der hjælper os med at opsummere, sortere og filtrere vores information – og disse systemer er stadig ret dårlige til kontekst, ironi, humor og menneskelighed. De er gode til det eksplicitte og dårlige til det implicitte.
Det implicitte er ofte det vigtigste.
Hvorfor er dette et emne for Tech Thursday?
Teknologi handler ikke kun om, hvad værktøjerne kan. Det handler om, hvad vi vælger at bruge dem til, og hvad vi vælger ikke at bruge dem til. Det er et aktivt valg, og vi er nødt til at tænke over, hvad vi vælger, og også forsøge at forudse, hvilke effekter forskellige valg kan have.
QuitGPT er sandsynligvis ikke svaret. Blind adoption er bestemt ikke svaret. Et sted midt imellem er der en vej, der gør os skarpere, ikke kedeligere. Mere menneskelige, ikke mere maskinlignende.
Det er den vej, jeg prøver at gå. Ikke altid perfekt, men ret bevidst.
Har du bemærket, at dit forhold til AI har ændret sig i det seneste år – og i så fald hvordan?